Refleksjonsspørsmål til «Flow i teater»

1. Hvordan man kan bruke teaterøvelser for å skape en trygg ramme rundt brainstorming?
2. Klarer dere å få full fokus fra alle når dere har brainstorming på jobben. Er det noen som kommer fortere i flow enn andre?
3. Hvor lang tid tar det før ideene virvler opp når dere samles for å brainstorme rundt en utfordring?
4. Har du noen gang kjent at dere gjennom brainstorming har glemt tid og sted?
5. Sprenger dere grenser når dere er inne i en kreativ fase av produktutvikling ?
6. Bærer brainstorming mer preg av kaos enn orden?
7. Hvordan motiverer du deg selv foran en brainstorming?
8. Er kollegaer mer spontan på en brainstorming enn på et vanlig møte? Kan man overføre noe av teknikken til vanlige møter?

Reklamer

Hvad er positiv psykologi?

   

Af Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d, Aarhus Universitet

”Genstandsfeltet for positiv psykologi er de faktorer, betingelser og processer, der bidrager til, at individer, grupper og institutioner kan udvikle sig og fungere optimalt” (Gable & Haidt, 2005).

      Der har i den seneste tid været en del debat om den positive psykologi i medierne, fx i Jyllandsposten og Kristeligt Dagblad (se net- og papirudgaverne fra 9.3.2012). Det debatteres bl.a.  om den positive psykologi kan føre til krav om at man skal være glad, skal smile, skal være anerkendende, skal være samarbejdsvillig, osv. Man diskuterer ligeledes om positiv psykologi (pp) bag en lalleglad og jubeloptimistisk overflade reelt bliver brugt som en ”styringsteknologi”, der i virkeligheden tjener til at ”udnytte arbejdskraften optimalt” og ”kræve hele personligheden med hud og hår i et grænseløst arbejdsliv”. Men sådan forholder det sig ikke, hvilket bl.a. min kollega på Aarhus Universitet, lektor Hans Henrik Knoop har argumenteret for i medierne (HHK er præsident i ENPP, European Network for Positive Psychology). Det samme har lektor Jørgen Lyhne fra UC VIA Århus gjort. Denne argumentation vil jeg yderligere udfolde her.

     Positiv psykologi kan anskues som en bred betegnelse for et forskningsbaseret felt, der har fokus på menneskelige ressourcer og potentialer. Det er i den forbindelse en stor misforståelse at tro, at pp handler om at eliminere det negative. I stedet drejer det sig om at forstå dynamikken mellem positive og negative psykiske tilstande – og om at sikre en balance. Engagement, optimisme, håb, vedholdenhed, opofrelse, flow, kreativitet, innovation og entreprenørskab (som alle er i fokus hos pp) finder ofte sted på baggrund af – og kan ikke forstås uden – frustrationer, nederlag, fiasko, kedsomhed, stress, ydmygelser, sorg og krise. Et eksempel herpå er den positive psykologis nylige resultater vedrørende ”vi-skal-vise-dem-effekten” og ”underdog-paradokset”, hvor forskningen (og hverdagserfaringen) viser, at netop det at være undertippet, at stå i nederlagets smerte og være udsat for hård kritik (som det danske herrelandshold i håndbold efter de indledende fiaskoer ved EM-slutrunden for nylig), kan være et udgangspunkt for ekstraordinær høj grad af motivation, engagement, gå-på-mod og præstationsevne ! (herrene vandt som bekendt EM-guld efter et enestående comeback ovenpå den eklatante nedtur).

     Positiv psykologi er således en overskrift, der ikke handler om én bestemt teori, ét bestemt sæt af metoder og grundantagelser og dermed er der heller ikke tale om ét bestemt paradigme (sådan som man fx kan sige er tilfældet med den kritiske psykologi). Man kan kalde det et mangfoldigt ressourceorienteret emnefællesskab indenfor psykologien. Målet for dette samarbejde er ganske enkelt at øge menneskers handlemuligheder – eller som det hedder i citatet ovenfor: ”bidrage til, at individer, grupper og institutioner kan udvikle sig og fungere optimalt”. En sådan hensigt, kan de fleste skrive under på, og feltet rummer derfor også stor diversitet og bredde i teoretiske og metodiske tilgange. 

     Det umiddelbart indlysende, relevante, meningsfulde og ikke mindst anvendelige fokus for den positive psykologi er måske en af forklaringerne på, at pp er blevet så populær ikke bare herhjemme, men overalt i verden. Og udover arbejdsmiljøfolk, ledere, konsulenter, terapeuter og human ressource-personale, kan man konstatere, at pp siden introduktionen omkring år 2000 har påkaldt sig interesse i alle  samfundslag – ikke bare inden for de professioner, der som de nævnte traditionelt er aftagere og brugere af psykologisk viden. Også indenfor sundheds- og plejesektoren, medicinalindustrien, transportsektoren, forsvaret, politiet og skole- og uddannelsesområdet er dette tilfældet.  

Men succesen udgør også et problem. Når positiv psykologi kommer i brug ”overalt”, opstår der fare for udvanding, misbrug og fejlfortolkninger. Det er den aktuelle mediedebat om pp et udtryk for. I skoleverdenen fx har mange år med ”kængurupædagogik” udmattet det pædagogiske miljø: Ikke flere hop fra den ene guru til den næste, lyder det mange steder. Det samme kan siges indenfor ledelse og human ressources og de medarbejdere, der udsættes for nye påhit. Træthed og skepsis melder sig blandt mange ”på gulvet”: Hvorfor skal virksomheden/ institutionen tage endnu en ny trend til sig? Midt i en tid med fyringsrunder og nedskæringer mangler lysten til at høre mere om hurtige ledelsesmæssige ”fix” og smarte løsninger, når der ikke engang er penge til udskiftning af personalestuens kaffemaskine. Kvalmegrænsen for ”juhuledelse”, ”relationskompetence” og tossegod ”anerkendelse” er mange steder for længst overskredet. Med rette spørges der også: Hvis der er noget, der hedder positiv psykologi, findes der så også negativ psykologi? Tilføjer positiv psykologi overhovedet noget nyt?

Det første kan der svares klart nej på, og det sidste kan man sige højt og tydeligt ”ja” til. Forskningen indenfor pp har allerede bidraget med en masse ny viden – jeg kan i den forbindelse pege på internationale forskere som fx Barbara Frerickson, Martin Seligman, Mihaly Csikszentmihalyi, Sonja Lyubomirsky, Antonella Delle Fave, Joar Vittersø og Michael Eid, der alle har leveret interessant ny viden. Flere af deres aktuelle værker (fx ”The How of Happiness” af Lyubomirsky, ”Positivity” af Fredrickson og ”Flourish” af Seligman) er for nylig oversat til og udkommet på dansk. Selv har jeg oversat to af Csikszentmihalyis bøger til dansk – og en oversættelse af hans ”Flow in Good Business” er på vej.

     Vi lever i en tid præget af uoverskuelige og gennemgribende forandringer. IT-, medie- og mobilindustrien har på linje med mange andre branchers teknologiske landvindinger ændret hverdagen totalt for de fleste mennesker. På den ene side synes mulighederne for kommunikation, læring, kompetenceudvikling, forbrug, informationssøgning og underholdning uendelige, på den anden side synes forvirringen, usikkerheden og det evige on-line liv at stresse, deprimere, kede, marginalisere og isolere os på helt nye, tilsyneladende uforståelige måder. Den positive psykologi, der er vokset frem sammen med disse tendenser, tager denne udvikling alvorligt og prøver at levere relevante, aktuelle, forskningsbaserede svar og handlemuligheder, der dog altid blot skal ses som supplementer, ikke erstatninger. To førende forskere indenfor feltet, førnævnte Seligman og Csikszentmihalyi, skriver om den positve psykologi: ” Feltet positiv psykologi handler på det individuelle niveau om værdsatte subjektive oplevelser: Velbefindende og tilfredshed (i fortiden); håb og optimisme (med hensyn til fremtiden); flow og lykke (i nutiden). På det objektive niveau handler det om positive, individuelle [identificerbare] træk som fx mod, æstetisk følsomhed, vedholdenhed, tilgivelse, humor, visdom og evnen til at kunne elske andre, engagere sig i dem og kommunikere. På det kollektive niveau handler det om civile dyder og om positive institutioner, der kan bevæge os i retning af bedre medborgerskab med mere ansvarlighed, omsorg, altruisme, høflighed, mådehold og god arbejdsetik´” (Csikszentmihalyi & Seligman, 2006).

Dermed handler den positive psykologi også om almen dannelse – en størrelse der har været efterlyst i andre aktuelle debatter. PP leverer på en måde ”en supplerende stor mangfoldig fortælling om vækst og fællesskab” midt i en kaotisk tid.

På Århus Universitet er vi i gang med at etablere et forskningsmiljø omkring pp – og har, på linje med University of Pennsylvania (USA) og University of East London (England) igangsat en masteruddannelse i positiv psykologi, der i indeværende studieår har haft meget stor søgning og pt har hold på 2 x 35 studerende i hhv Århus og København. Vi glæder os til den fremtidige udvikling og debat på området.

Litteratur:

Andersen, F.Ø. (2006): Flow og fordybelse – virkelystens og det gode livs psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Andersen, F.Ø. (2011). Positiv psykologi i skolen. Frederikshavn: Dafolo.

Csikszentmihalyi, M. (2005a): Flow. Optimaloplevelsens psykologi. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Csikszentmihalyi, M. (2008): Selvets udvikling. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Csikszentmihalyi, M. & Seligman, M.E.P. (2006): Positiv psykologi – en introduktion. I: Kognition og pædagogik, nr. 60, 2006, 16. årgang, side 4-14.

Fredrickson, B.L. (2010): Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Gable, S.L. & Haidt, J. (2005): What (and Why) is Positive Psychology? I: Review of General Psychology, Vol. 9, No. 2, pp. 103-110.

Linley, P.A., Joseph, S., Harrington, S. & Wood, A.M. (2010): Positiv psykologi – før, nu og i en mulig fremtid. I: Kognition og pædagogik, nr. 75, 2010, 20. årgang, side 14-42.

Lyubomirsky, S. (2008): The How of Happiness. A Scientific Approach to Getting the Life You Want. New York: Penguin Press. (Bogen er udkommet på dansk i 2009 med titlen Sådan bliver du lykkelig)

Seligman, S. (2011). Flourish. A New Understanding of Happiness and Well-being. London: Nicholas Brealey Publishing (bogen er netop udkommet på forlaget Mindspace på dansk med titlen ”At lykkes”).